test1
  
13-0 igen!
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Thomas Bech
Dato: 01-11-2014 22:32:17
Kategori: Senior, Forside
     

For anden gang i denne sæson gjorde 1. holdet rent bord med 13-0 sejr. Denne gang gik det udover NBK Amager.

 

Allerede inden kampen mærkede man en spænding i hallen. Gæsterne pumpede motivationen op hos egne spillere med det lidt utraditionelle: ”Puha – de er sgu gode – dem kan vi nok ikke slå…”

Imellemtiden ude i omklædningsrummet fik HBK’s egen helt K. Skov iført sig flere lag varmegummi påkroppen. (Red.: Dragten påføres i tør tilstand, hvorefter K. Skov nedsænkes i vand, så den klæbe ekstra tungt til kroppen. Køb selv på 

http://www.dykcen.dk/html%20sider/Udstyr/Udstyrs%20artikler/Seac/2003%20dragte.html)

 

HBK1 varmede grundigt op til inspirationen fra HBK2’s sejr over Værløse – imens de 14-16 af 1. holdets egne børn løb med rundt. Det gav det ekstra skub til 1. runde, der suverænt blev vundet uden at afgive sæt. Særligt 1. mixdouble – på TV-banen – var ikke gavmilde, da de kun afgav points nok til et kvart sæt. Da både Palling/Björn, Tine ogChristina fulgte sikkert op – endte 1. runde med 4-0. Højlyng lukkede hurtigt 1. hs ned til 5-0 – og K. Skov næsten lige så sikkert i 2. hs. (Heldragten blevknap nok våd).

 

3. og 4. hs var knap så overbevisende, men sled singlerne hjem til HBK over tre sæt. Peter la Cour med stigende form kurve og 3 singlesejre i streg – mens undertegnede besluttede sig for at kompensere den manglende singletræning med at tage et par ekstra sæt tilholdkampene. 8-0.

 

De to damedouble nåede knap nok at tænde for tællerboksene, før det hele var overstået til 10-0. Og så kunne de tre herredouble ligeså godt gøre rent bord, da Skov/PC, Mads/Björn og LaCour/Bech alle vandt i to sæt. 13-0 – og endda en flaske rødvin i tipspræmie til Rasmus Lund.

 

Med 12 points ud af 12 mulige ligger HBK alene i toppen af Danmarksserien – og møder næste gang KBK3.

 

Lad os fylde hallen resten af sæsonen til nogle gode holdkampe.

 

Bedste hilsner

Fidusbamse Bech

PS: Læseren tror måske, at Skov er holdets ældste og mest rustne – men faktisk er han 5. yngst på holdet – dragten til trods….

Klik her hvis du vil se holdsedlen:

http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2014,4295,1,1,,144590,1150,



 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies