test1
  
HBK 1 vs. Lillerød 3
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Peter La Cour
Dato: 13-01-2015 12:24:06
Kategori: Senior, Forside
     
I denne sidste grundspilskamp var målet klart for Humlebæks førstehold: De skulle slutte som nummer 1 i deres pulje og sikre sig det bedst mulige udgangspunkt for oprykningsspillet. Dette kunne opnås ved bare at hive et enkelt point hjem mod Lillerød 3. 6 kampe skulle altså minimums bruges, men holdet gik selvfølgelig efter at vinde holdkampen og dermed gøre rent bord i grundspillet.

Holdkampen startede dog med noget af en overraskelse, da første 
mixen med Rikke Olsen og Peter Christophersen taber den første mix sammen i to sæsoner! Heldigvis får anden mixen med Lene Palling og Björn Siegemund udlignet med en sejr. Damesinglerne blev også delt, da Tine Højlyng godt kunne mærke, at hun blot et par timer inden var landet i lufthavnen fra en skiferie. Anden damesingle med Christina Lund vinder efter en lang fight med 23-21 i tredje sæt. Stillingen er 2-2 efter første runde. De to første herresingler med Mads Højlyng og Kristian Skov gjorde begge et solidt stykke arbejde og vandt sikkert i sæt. Tredje herresingle med Peter la Cour taber en tæt kamp med 19-21 i tredje sæt, og Thomas Bech i 4 herresingle taber denne rimelig klart i 2 sæt. Stillingen var altså 4-4 inden de rene doubler.
Damedoublerne bliver som de forrige kategorier delt lige mellem de to hold. Første går sikkert til Humlebæk med Rikke og Lene, mens anden, efter en tæt kamp, går til Lillerød. 5-5 inden herredoublerne.
Humlebæk tager alle tre herredoubler! Første med Kristian Skov og Peter Christophersen skal i 3 sæt for at klare den, men både anden med Björn og Mads og tredje med Thomas og Peter la Cour vinder i 2 sæt.

Så HBK1 slutter grundspillet med maks. mulige point, og tager dermed også maksimalt antal point med over i oprykningsspillet.


 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies