test1
  
ENDNU EN FLOT SEJR TIL GULDHOLDET.
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Carsten Pedersen
Dato: 23-02-2015 17:15:36
Kategori: Veteran, Forside
     

ENDNU EN FLOT SEJR TIL GULDHOLDET.

 

Det stjernespækkede +50 Elitehold fortsætter de gode takter, og hiver flot den 8. Sejr hjem på stribe.

Denne gang gik det ud over Ishøj SB 50, der til dagen stillede meget stærkt op, med håbet om at kunne drille topholdet. Det kunne imidlertid ikke ryste Humlebæk, der også stillede i stærkeste opstilling, med klubbens ypperste talenter, og udfaldet blev da også en knusende sejr på 10-1 til Guldholdet.

Den eneste tabte kamp var i 2. HD hvor Christian Høegsberg og Niels Ahrengot måtte trække sig og tabe på WO. I starten af første sæt. Der skete det uheldige at Niels i et veludført hop smash får en fibersprængning i skulderen, og holdets fysioterapeut beslutter så i samråd med holdkaptajnen Lisbeth, at  Niels skal stoppe, fordi der venter 2 store turneringer for stortalentet i de kommende uger, hvor klubben har store forventninger til både en DM titel samt et stort internationalt mesterskab, og derfor var vurderingen, at det var for risikabelt at lade Niels spille vider.

Alle andre kampe blev sikkert vundet i 2 sæt, og alle på guldholdet ydede en meget flot og koncentreret indsats.  Kaptain Lisbeth siger at det netop er disse kampe, hvor man er storfavorit, der kan være farlige, for man har tendens til at slægge lidt på indsatsen, men det skete heldigvis ikke i dag hvor der var fuld fokus på hver enkel bold fra alle.

På spørgsmålet, hvorfor det går så godt for Guldholdet i år, svare Lisbeth at hun mener at det er fordi at man har været i stand til at stille stort set med de samme talenter til hver holdkamp. Det har både medført at holdet er super godt sammenspillet, og samtidig skal man ikke glemme vigtigheden at det sociale sammenhold uden for banen, hvor holdet ofte drikker en øl eller to sammen efter træning og kamp.

Holdets manager Tonny, havde kuglerammen fremme og kunne oplyse at kun sort uheld nu kan afholde Humlebæk fra at løbe med guldet, og der var derfor flere på holdet, der opfordrede til at man jo så ligeså godt kunne fejre det  samme dag, da det nu også var lørdag, men det ville Lisbeth overhovedet ikke høre tale om. Der skal være fuld fokus på træningen de næste uger, og de 2 sidste holdkampe SKAL vindes. Målet er nu ikke ”bare” at vinde guld, men at gøre det med maner, og det vil sige at ALLE sæsonens kampe skal vindes, befalede kaptajnen. Sker dette bliver der så vidt vides skrevet historie !

Næste kamp for guldholdet er den 7 marts kl. 12.00 i Humlebæk hallen. Det bliver en gyser imod Solrød, der ligger på 2. Pladsen efter Humlebæk, og alle opfordres til at kigge ned i hallen til 2 timers badminton på topplan.

Carsten.



http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2014,4365,11,10,,147194,1150,


 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies