test1
  
GULD
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Carsten Pedersen
Dato: 19-03-2015 14:52:46
Kategori: Veteran, Forside
     

                                               GULD!!!

Der blev skrevet historie onsdag aften i Roskilde, da Humlebæks Guldhold i den svære +50 Elite række, suverænt hjemtog den 10. sejer  i træk, og vandt rækken med maksimum point.

Aldrig før er denne række blevet vundet med maksimum point og en så suveræn kamp score. Humlebæk har igennem hele sæsonen kun tabt 16 individuelle kampe, og vundet ikke mindre end 96.

Guldholdet var til aftens kamp blevet forstærket af 2 unge talenter, Torben og Michael der på fornemmeste vis vandt alle deres kampe, og da den øvrige faste stamme af  stjerner endnu engang levede op til de høje forventninger, blev sejren over Roskilde på knusende 9-2.

 Ovenfor ses holdet klar til kamp.

Hold Kaptajn Lisbeth var utrolig stolt af sit hold, og i talen under fest middagen efter kampen, roste hun alle spillerne for den store trænings flid igennem hele sæsonen, og den professionelle tilgang til hver eneste kamp og hver eneste spillede point. Kun med så dedikerede spillere er man i stand til at stille et sådan Dreamteam, der gang på gang præstere sit ypperste.

Manager Tonny var da også i sit es til festmiddagen, hvor Roskilde lige fik det fortjente sidste puf til den i forvejen svage selvtillid, i form af lidt verbale godter. Disse små skub ned ad selvtillids stigen, Tonny er så fremragende til at give vores modstander, har i årets løb med sikkerhed medvirket til at skabe den nødvendige og vigtige frygt hos Humlebæks modstandere.

 Guld holdet efter sejren over Roskilde.

Holdet kan nu holde en velfortjent sommer pause, som vil blive brugt til løb og styrke træning, således at holdet står lige så skarpt som i det forløbne år, når det nye mesterskabs ræs sætter ind.

Carsten.



 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies