test1
  
Der er noget galt i Ishøj!
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Thomas Bech
Dato: 15-09-2015 10:18:16
Kategori: Veteran, Forside
     


Dagen efter 1. holdets succes i Humlebæk Hallen, der ifølge byrådet er i risikozonen for lukning, stod Humlebæks bedste veteraner i Ishøj. HBK Vet +40 indtog et meget stort og indbydende idrætscenter, der netop er blevet moderniseret (Tag den!).

Alligevel viste det sig dog, at der også i Ishøj er noget galt: Det nye badmintongulv havde fået fine streger - omend at bane 1 havde fået anlagt stregerne en smule anderledes i forhold til reglerne. Det var ikke selv gået op for Ishøj spillerne - men til 1. mixdouble blev det oplyst, at midterstregen var rykket 1/2 meter til den ene side. Derfor var højre servefelt markant større end venstre :) Nuvel - blot en udfordring mere for en debuterende veteranspiller + makker :)

 

Kampens udvikling viste sig at være lige så skævt anlagt. HBK 1 kom til kampen med flere afbud - men alligevel fik holdet godt fat i Ishøj, men aldrig skovlen helt under dem. De fire mixdoubler var tæt på at blive delt - men marginalerne var ikke med 2. mix med Krejlund/Bettina, slet ikke med Tonny/Tina i 3. mix der ikke ramte indenfor stregerne i 3. sæt - og ej heller for 4. mix med Flemming/Lisbeth. Kun 1. mix med Bech/Helle formåede - trods stregerne - at vinde til stillingen 1-3. 


De to herresingler viste tilsvarende, at afstanden mellem Ishøj og HBK var lille på dagen - Iversen i 1. hs ydede en god modstand mod Henrik Madsen, mens en halvsyg men helskarp Zoega trillede en 2-sæts sejr hjem i 2. hs. 2-4 og fortsat håb for minimum point. Det forsvandt dog langsomt i resten af kampen. Selvom 2. dd trak kampen ud i 3 sæt - så endte de to damedoubler hos Ishøj - og hurtigt også 2. og 3. hd. 1. hd med Krejlund/Bech havde muligheden for at pynte - og både i 2. og 3. sæt så ud til at lukke kampen til HBK, men det sidste point ville ikke i hus. Dermed endte Ishøj som vindere med 9-2. 

 

Tak for velkomsten til holdet fra fidusbamse-goyser-debutatten Bech!

http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2015,6182,9,10,,200007,1150,



 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies