test1
  
STORSEJR til VET 2 over Lillerød 2
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Jens Honoré
Dato: 01-10-2015 08:59:56
Kategori: Veteran, Forside
     

STORSEJR til VET 2 over Lillerød 2

VET 2 overværede VET 1's forsmædelige nederlag på 2-9 til Lillerød 1. Gejsten var derfor høj og motivationen stor til at vise, at Humlebæk nok ikke har en vindersang med international gennemslagskraft, men ikke desto mindre besidder viljen til sejr. Og Lillerød 2 blev sendt hjem med en sæk på 2-9. Der var godt spil, inciterende moves og skarpe dueller i de fleste kampe.

Jesper Jacobsen fik debut med to overbevisende sejre i herresingle og herredouble. Flemming fik en afslappende dag på kontoret med storsejr i mix'en efterfulgt af herredoublen, hvor modstanderparret gav op ved stillingen 11-8 i første sæt. Lone D og Christina L kæmpede en hård kamp i mixen, men måtte se sig slået efter tre meget lige sæt.

Den efterfølgende flæskestegssandwich var en stor succes - både for ude- og hjemmehold. I en grad, så vi kan frygte, at Lillerød også næste år vil stille med fuldt hold i modsætning til deres tidligere kampe. En varm hilsen til Iad, der i den grad løfter stemningen. Imponeret blev vi også over udeholdets tabersang, som over flere vers hyldede Humlebæk som et sandt vinderhold. Tiden er vel inde til, at en rimsmed giver sig i kast med en festlig Humlebæk-hymne?

Jens Honoré


http://www.badmintonpeople.dk/DBF/HoldTurnering/Stilling/#5,2015,6193,9,10,,200209,1150,



 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies