test1
  
Motionist sæson 2016/17.
Klub: Humlebæk Badminton Klub
Publiceret af: Morten Wichmann
Dato: 09-05-2017 18:28:26
Kategori: Motionist, Forside
     
Kære Motionistspillere.

Da nu sæsonen 16/17 er slut, synes jeg det er en god ide´ at skrive et lille stykke her på hjemmesiden, om hvordan det er gået i år.

Vi har igen været dejligt mange til træningen, gennemsnittet har slået rekordten i år nemlig 17,6 pr. gang, imod 14,7 i sæsonen 15/16, hvilket er virkelig flot. Jeg har glædet mig hver gang jeg skulle til træning og være i selskab med jer, og at I bruger tiden på 2 timer og arbejder og knokler igennem er fantastisk.

Vi har haft 2 hold med i turneringen, et rent herrehold og et med 2 damer + 4 herrer, og alle gjorde et godt indtryk, gennem hele turneringen,og det endte jo med at herreholdet vandt deres række ( en super flot præstation nr.1 ud af 7 hold).
Holdet med 2 damer og 4 herrer endte som nr. 7 ud af 11 hold, også et ganske pænt resultat.

Så et stort TILLYKKE til begge hold.

Jeg vil også gerne sige tusind tak til alle der deltog i vores sidste trænings aften torsdag,d.27/4, hvor vi var 20 til spil og 22 til spisning og hygge bagefter. Her blev årets motionistspillere (flest gange til træning) hyldet, på damesiden blev det Nang og på herresiden var det Niels J. der gik med æren.

Så vil jeg også gerne endnu en gang sige mange tak for den fine gave jeg fik af jer ved denne lejlighed, 10 dejlige ØL fra bryggeriet i Svaneke på Bornholm, en flaske vin + lidt chokolade, det blev jeg jo rigtig glad for.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til udvalget (Jesper, Allan og Vichai) for det gode samarbejde gennem hele sæsonen, og håber at I alle må få en god sommer (husk nu at holde jer selv i form), og så på gensyn til vores første trænings aften i starten af september.

Mvh.
Morten



 

 

Her finder du os

Humlebæk Badminton Klub
Gl. Strandvej 130 B
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 05 80
Cookies